Nordbygaardens pulled beef af lårtunge:
Når man køber en kvart ko ved Nordbygaardens Limousine får man mange forskellige udskæringer, hvilket giver godt råderum til at eksperimentere og lave nogle spændende og anderledes kødretter. Her får i opskriften på Nordbygaardens pulled beef af lårtunge, som er mørt som smør og dejlig krydret. Den dejlige pulled beef serveres med cole slaw i en fuldkornsbolle.
Ingredienser til pulled beef med cole salw:
- 1 lårtunge.
- 2 løg.
- 5 gulerødder.
- 10 peberkorn.
- 3 laurbærblade.
- ½ mellemstort spidskål.
- 5 dl. Ymer eller creme fraiche.
- 2 tsk. Dijon sennep.
- Saft fra ½ citron.
- ½ tsk. Sukker
- Salt og peber.
- I flaske barbecue sauce
- Ca. en halv dl. Æbleeddike.
Fremgangsmåde til Nordbygaardens pulled beef:
- Kom lårtungen ned i en stor gryde, og fyld gryden med vand, så det dækker kødet.
- Skræl nu to løg og to gulerødder, skær dem i mindre stykker og kom dem i gryden.
- Kom nu peberkorn og laurbærblade i gryden og bring den i kog.
- Lad nu gryden komme op at bulderkoge i et par minutter og skum vandet af.
- Lad nu det hele koge I ca. 4 timer, eller til kødet er mørt som smør.
- Når kødet er mørt og lækkert tages det opad gryden, trækkes fra hinanden og røres sammen med barbecue sauce og æbleeddike.
Tips: Når kødet er mørt og tages op, kan man med stor fordel si grøntsager og krydderier fra fonden, komme fonden på bøtter og nedfryse den. Det er en fantastisk fond at lave sauce af på et senere tidspunkt!
Fremgangsmåde til Norbygaardens cole slaw:
- Kom ymer/creme fraiche, Dijon sennep, citronsaft, sukker salt og peber i en stor skål og rør ingredienserne godt sammen.
- Snit nu spidskålen fint og kom den op i dressingen.
- Skæld nu de tre gulerødder og riv dem på et rivejern. Kom derefter de revne gulerødder op i skålen med kål og dressing.
- Rør nu det hele godt sammen og smag til.