Nordbygaardens Lasagne med limousinehakkekød, grøntsager og Pancetta
En god lasagne består af magert hakkekød og masser af grøntsager. Her får I opskriften på Norbygaardens lasagne, der udover hakkekød og grøntsager også består af pancetta, som er en italiensk saltet og krydret bacon.
Vi laver som regel 2 lasagner, når vi er i gang, så vi har en til at spise nu og en til fryseren. En hjemmelavet, frossen lasagne er dejlig mad en dag, hvor aftensmaden godt må gå lidt hurtigt. Opskriften herunder vil være på én lasagne, så hvis I vil lave en til nu og en til fryseren, skal i bare doble op på ingredienserne.
Ingredienser:
- 500 gram limousinehakkekød
- 1 dåse tomatpure.
- 2 dåser hakkede eller flåede tomater.
- 1 løg.
- 4-6 fed hvidløg.
- 200 gram champignon.
- 1 squash.
- 2 gulerødder.
- 1 rød peber.
- 1 håndfuld cherrytomater.
- 1 bøtte bechamelsauce (lav den eventuelt selv!)
- Ca. 100 gram Pancetta (eller bacon)
- 1 pose mozzarella.
- 1 pakke lasagneplader
Fremgangsmåde til Nordbygaardens Lasagne:
- Skær din pancetta ud små tern og kom den i en gryde på middel blus.
- Når din pancetta har taget en lille smule farve fiskes den op.
- Hak nu løg og hvidløg og steg disse af i den overskydende fedt fra pancettaen.
- kom nu din tomatpure ned til løgene i gryden og steg den godt igennem (på den måde steger vi bitterheden ud af pureen.)
- steg nu dit hakkekød af i af i gryden.
- Når hakkekødet er stegt af kommes de hakkede/flåede tomater i gryden.
- Skræl nu de resterende grøntsager (pånær cherrytomaterne, som kommes i hele), hak eller riv dem og kom dem i gryden.
- Kog nu kødsovsen i ca. 30 minutter.
- Find herefter en stor bradepande eller et ildfastfad
- Kom nu skiftevis en lag med kødsovs, bechamelsovs og lasagneplader i bradepanden. Bliv ved indtil bradepanden er fuld.
- Slut nu af med den revne mozzerella.
- Bag nu lasagnen i ovnen på midterste rille på 180 grader alm. ovn i ca. 45-60 minutter, eller indtil osten på toppen har fået en gyldenbrun overflade.